Kramper og elektrolytter

Teorien alle kender, og problemet med den

Dehydrerings- og elektrolytforklaringen siger, at sved tømmer væske og natrium, at væsken omkring musklen ændrer sig, og at musklen bliver overfølsom. Det er plausibelt, det passer med at kramper opstår i varme løb, og det har været standardforklaringen i årtier.

Problemet er, at den ikke har holdt særlig godt, når den er blevet efterprøvet. Studier, der sammenligner dem der får kramper med dem der ikke gør i samme løb, har generelt ikke fundet den forskel i væskestatus eller blodnatrium, som teorien har brug for. Kramper opstår også i køligt vejr, hos svømmere, og i muskler der ikke var dem, der arbejdede hårdest.

Og der er et enklere problem: krampen rammer som regel én muskelgruppe, mens resten af kroppen, der drak den samme væske og tabte det samme salt, er upåvirket. En mangel i hele kroppen forklarer dårligt en lokal begivenhed.

Den forklaring der passer bedre

Den førende forklaring i dag er neuromuskulær frem for kemisk. Når en muskel bliver træt, kommer de reflekser der styrer den ud af balance — signalet der beder den trække sig sammen forbliver forhøjet, mens det der beder den slippe bliver svagere — og musklen låser.

Den forklaring forudsiger det, elektrolytforklaringen har svært ved: at krampen kommer i slutningen af hårde anstrengelser og ikke i begyndelsen, i netop de muskler der arbejder, i forkortet stilling, og at den lindres af udstrækning. Udstrækning gør intet ved dit blodnatrium og alt ved refleksløkken, og udstrækning er det, der faktisk stopper en krampe i øjeblikket.

Den passer også med den bedste enkeltprædiktor, der er fundet indtil nu, og den er slet ikke en blodværdi: at have haft kramper før, og at være startet hurtigere end sædvanligt.

Hvor magnesium kommer ind, og hvorfor mest ikke

Magnesium er faktisk involveret i muskelafslapning, og det er derfor historien er så tiltalende. Men forsøgene understøtter ikke tilskud til at forebygge kramper — hos folk uden mangel har oversigtsartikler gentagne gange konkluderet, at der ikke er nogen betydelig effekt, og effekten på natlige lægkramper hos ældre er i bedste fald lille.

Det er en snævrere påstand end «magnesium er nytteløst». Er dit indtag reelt lavt, er det værd at rette op på af grunde, der intet har med kramper at gøre, og omkring halvdelen af voksne ligger under referenceværdien. At rette op på en reel mangel og at behandle et symptom er to forskellige projekter.

Hvad natrium faktisk er til for

Natriumerstatning betyder noget, men for et andet problem. Over lange distancer kan det at drikke store mængder rent vand, mens man sveder salt ud, fortynde blodets natrium — hyponatriæmi — som er farlig på en måde, en krampe ikke er.

Spændet for svednatrium i tabellen er enormt, og det er det ærlige fund: mennesker adskiller sig med en faktor ti i, hvor salt deres sved er. Hvilket gør generelle råd om, hvor meget salt man skal tage under træning, tæt på meningsløse — og salttabletten der forvandlede den ene løber gør ingenting for den næste.